MANGLER DU ET SKUB, SÅ DU BLIVER TYDELIG FOR DINE KUNDER?

Jeg hjælper dig med at gøre teksterne på din hjemmeside personlige og nærværende, så dine kunder føler sig velkomne, inden de går ind ad din dør. Det kan du på sigt aflæse på din bundlinje. Jeg brænder for autenticitet, fordi jeg selv har taget rejsen fra upersonlig hvisken til at servere rene og tydelige ord for pengene. Jeg ved, hvor svært det er at tage det første skridt ud i rampelyset. Jeg kender frygten for, hvad andre vil tænke. Alligevel siger jeg: “Gør det” – tydelighed skaber tillid og tryghed hos folk omkring dig.

Ja-hatte, ord, personlig udvikling, mennesker og gode historier er noget af det bedste, jeg ved

Tidligt i mit liv begyndte jeg at gemme mit autentiske jeg af vejen. Det skabte uro og medførte konflikter at vise mit sande jeg. Derfor fabrikerede jeg en redigeret udgave af mig selv. Med den lykkedes det mig at have ro på bolden. Men det tærrede på mig selv og mine relationer. Mange år efter mit første vræl på en vinterdag i 1967 fortalte stresshammeren mig, at nu havde jeg gemt mit sande jeg af vejen længe nok. Jeg blev sygemeldt og mistede mit job.

Det blev vendepunktet, der fik mig til at stille skarpt på, hvor meget det betyder at være autentisk. Det er fundamentet både i relation til andre og ikke mindst til en selv. Også selvom det kan være skræmmende, fordi der ikke er et skjold at gemme sig bag. Rejsen mod autenticitet foretog jeg ved hjælp af ord.

Dine kunder skal mærke dig. Når de kan det, skaber det tillid. Tillid er afgørende for bæredygtige relationer.

Jeg hjælper dig med at skabe en tillidsfuld relation til dine kunder…med ord. Jeg bruger alle mine sanser og skaber webtekster, der oser af dig og det, du tilbyder. Det er balsam for din virksomheds sjæl.

 

RING på tlf.: 2571 2511, hvis du mangler et skub til, at din markedsføring får dine kunder til at føle sig ekstra godt tilpas. Hjælpen er lige hér.

Ærlighed

98%

Empati

99%

Orden i tingene

98%

Humor og selvironi

95%

Hører det, du ikke siger

92%