Lyserøde elefanter

By 2. august 2016Relationer

Hvordan har du det med lyserøde elefanter? Jeg bryder mig virkelig ikke om dem. Andre elefanter er jeg vild med! De er i mine øjne smukke og udstråler varme og ro. Jeg har en hel hylde fyldt med souvenirelefanter, der dagligt minder mig om at være som elefanten: stærk, stolt og (god)modig. Men de lyserøde model af det store dyr udsender dårlig karma.

Elefanter

Mission og vision
Lyserøde elefanter findes alle steder. Det er dem, der er omdrejningspunktet for bloggen. Fordi jeg mener, at når vi tager fat på det, vi (normalt) ikke taler om, så begynder vi at komme i kontakt med vores autentiske selv. Måske også det, vi taler meget om, finder sin plads på bloggen? Det bliver under alle omstændigheder spændende at se, hvor den bevæger sig hen. Jeg håber, at du vil komme med input til emner. Min mission er at inspirere dig til ikke at være bange for at tage bladet fra munden og være dig selv, når du mærker noget rumstere i maven. Min vision er, at ‘Det taler vi ikke om’ bliver et debatforum, hvor der bliver sat ord på det, vi ellers nøjes med kun at tænke.
Usynlig men ikke til at overse
I dag får du lidt tanker om lyserøde elefanter i relationer. Den slags elefant kender du sikkert også. Måske forklædt som ‘en bule under gulvtæppet’ eller som ‘en lort under sneen’. Hvad du end kalder den alternativtfarvede elefant, så er essensen den samme. Den er et udtryk for noget, alle godt ved er et tema, men som ingen taler om – eller i hvert fald lægger låg på, hvis nogen drister sig til at nævne ‘det’. Problemet med en lyserød elefant er bare, at den, selvom den er fysisk usynlig, ikke er til at overse. Og det kræver enormt meget energi at lade som om, at den ikke er der. Den fylder og den larmer. Fordi den giver knuder i maven, knas i relationen og får en til at føle sig forkert.
Hvorfor eksisterer lyserøde elefanter
Hvad er årsagen til, at der er noget, der ikke skal eller må sættes ord på. Er det manglende lyst til at have en åben og ærlig relation? Næppe. Er det frygten for, hvilke ord der kommer ud af den lyserøde elefants mund, hvis vi buster den? Er det fordi vi er bange for at høre andre folks sandhed, at vi lukker øjnene og tier? Nok mere sandsynligt. Den lyserøde elefant ville slet ikke eksistere, hvis vi åbnede munden lige så snart, vi så et lyserødt skær i rummet.
Strudsen, børn og voksne
Elefanten bliver hverken mindre eller forsvinder af, at vi tier det usynligt åbenlyse ihjel. At stikke hovedet i et hul i jorden som en struds, får ikke de problemer eller udfordringer, som det lyserøde dyr repræsenterer, til at forsvinde. Strudsen ved ikke bedre. Små børn, der holder hænderne for øjnene og tror, at de har gemt sig, ved heller ikke bedre. Så de slipper for yderligere tiltale. Men voksne mennesker ved bedre. Og vi ved også godt, at elefanten stille og roligt går fra almindelig lyserød til skrigende og insisterende neonpink, hvis vi ikke tager os af den.
Tag elefanten i hånden
Hvis vi skal passe godt på os selv og hinanden, skal vi give den lyserøde elefant opmærksomhed. Hvis vi vil leve i pagt med os selv og kunne trække vejret frit i relationer, skal vi turde tage den lyserøde elefant i hånden og spørge, hvorfor den er kommet på besøg, og hvad den gerne vil tale om. For når vi tager os kærligt af den, bliver bulen under gulvtæppet mindre og mindre. Er det ikke der, vi alle gerne vil hen? Derhen, hvor vi ikke skal gå og holde øje med, om vi støder ind i et usynligt kæmpedyr eller falder over noget?
Når vi sætter ord på det, vi ikke taler om, så bliver knuden i maven mindre. Og verden bliver større, fordi vi ikke er begrænset af, hvad vi kan og ikke kan – eller må – tale om.
…mellemrum mellem afsnittene burde være piece of cake…jeg arbejder på sagen.

Leave a Reply